Klubnyheder

OPSTART AF GÅ-FODBOLD

13. juli 2021, 09.11

⚽️OPSTART AF GÅ-FODBOLD⚽️


Selvom man som klub snart runder de 75 år, er der ingen grund til at gå i stå eller stoppe med at udvikle sig. KHI har derfor på opfordring af et mangeårigt medlem af klubben valgt at oprette gå-fodbold som det nye skud på stammen af idrætsgrene i KHI. Det sker i samarbejde med DGI under kampagnen "Bevæg dig for livet" og er noget, der kun tilbydes af ganske få klubber på Sjælland.

Gå-fodbold er et motionstilbud til seniorer fra alderen 60+, som ikke behøver at have kendskab til fodbold overhovedet for at starte til gå-fodbold. Det er motion på et niveau, hvor alle kan være med - og der er samtidig fokus på det sociale - både under og efter træning.

Træningen vil ligge om tirsdagen kl. 10-11 med opstart tirsdag d. 17. august, hvor en DGI-instruktør vil deltage for at instruere i spillets regler.

Har du lyst til at være med, så kontakt Henny Keinicke på hennyk@sport.dk  eller bare mød op tirsdag d. 17. august - og spred gerne budskabet.

Gør som vi - dyrk sport i KHI - HELE livet 👵



Se DGI's video om gå-fodbold her:

https://www.dgi.dk/.../har-du.../gaa-fodbold-for-seniorer


Tilmeld dig her. 

https://www.kirkehelsinge-if.d...