Træningstider
Motionscykling
Motion er i dag noget de færreste mennesker får igennem deres arbejde. Derfor må man selv gøre en indsats for at få noget motion, der er så vigtig for sundheden og trivslen.
Ved motionscykling er der rige muligheder for at variere træningsturene. Man benytter fortrinsvis de mindre befærdede veje og får tit store natur-oplevelser i tilgift til motionen.
Enhver der har en cykel kan dyrke motionscykling. Det kan gøres alene; men det er meget sjovere når man er flere. Det er der mulighed for at blive ved at blive medlem af Kirke Helsinge Idrætsforening Cykelmotion (KHI-CM).
Lidt om KHI-CM
KHI-CM startede den 11. november 1996 som en underafdeling af Kirke Helsinge Idrætsforening.
I KHI-CM er der ca. 25 medlemmer.
Kontingent :
Enkeltpersoner pr. år (1. april - 31. marts) kr. 250.-
Indbetaling kan ske på giro 9224572.
Klubben er tilsluttet Danmarks Cykle Union Motions-sektion.
KHI-CM er arrangør af KHI-Løbet om søndagen under sportsugen i Kirke Helsinge, som finder sted i uge 32.
Aktiviteter i KHI-CM
Sommer
I cykelsæsonen fra marts til oktober, træner vi to gange om ugen:
Søndag - kl. 9.00
Onsdag - kl. 18.00
Vi mødes og starter ved klubhuset på sports-pladsen i Kirke Helsinge.
Der arrangeres oftest fælles transport, når der køres til motionsløb.
Vinter
Om vinteren køres der på vinterracer, City Bike eller Mountain Bike. Der køres kun om søndagen kl. 10.00 i vinterhalvåret.
Hele året
Hvad har jeg brug for ?
Hvis du råder over en City Bike, Mountain Bike eller en racercykel med en passende gearing vil dette være at foretrække, samt noget behageligt cykeltøj. For din egen sikkerheds skyld anbefaler vi brug af cykelhjelm.
Klubtøj kan købes til fordelagtige priser
Træningsturene
Antallet af deltagere på træningsturene varierer
Hvordan kommer jeg i gang ?
Mød op og kør med på træningsturene, så finder du ud af om motionscykling er noget for dig.
Yderligere information ?
Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte KHI-CM´s formand Michael Brendy Eller Mail cykling@kirkehelsinge-if.dk
Vel mødt til nogle gode oplevelser og et muntert kammeratskab i Kirke Helsinge Idrætsforening Cykelmotion.



